SOLRØD KOMMUNE  |  BIBLIOTEKER Logo
Logo
Forside Nyheder Kontakt Selvbetjening Kort Ledige jobs Kulturkalender Udskriv Indeks  Søg
Her er du:  læsetips

Læsetips - emnelister 2005 - 2009

Få gode ideer til læsning. Klik på titlen for at se listerne med læsetips. De er lige til at printe ud.

 

Gal eller genial. Forside 120X120

Gal eller genial

Der har til alle tider levet mennesker med afvigende karaktertræk og de allermest afvigende har ofte en dragende effekt på mange af os. Boglisten giver masser at tips til læsning om gale / geniale personer

Dansk skønlitteratur 120X120

Dansk skønlitteratur til Gymnasieopgaven

Denne liste indeholder en række bud på gode romaner, der egner sig til opgaveskrivning i gymnasiet. Giver et overblik over de forskellige litterære perioder og væsentlige danske forfattere. 

Gode bøger til læseklubben

Gode bøger til Læseklubben

Inspiration til dig, der er med i en læseklub og vil have bøger med noget at tale om. Husk at bestille i god tid.

 Sagen opklaret

Sagen opklaret

Sagen opklaret, Dansk kriminalitet i international klasse, Gådens løsning, En kriminalbetjent taler ud og i ondskabens vold  er nogle af overskrifterne. Her er ideer til masser af læsning fra ”Blekingegadebanden” til biografier om ”Sagen Lundin” og politimerderen Palle Sørensen.

 

bogstak

Listen over bøger nævnt på bibliotekets litteraturcafe 29/1 2009

 

Wellness

Wellness

Her er samlet en række gode bøger, CD'er og DVD'er om Wellness, der tilsammen giver et bredt billede af hvordan du skaber wellnes for dig og dine kære.

 

Grineren

Det er for grineren

Trænger du til en pause fra Dostojevskijs samlede værker, er her masser af inspiration til sjove bøger, tegneserier, dvd'er og videoklip på YouTube.
Udarbejdet af Gitte Buur Rasmussen

  dicklit
Dicklit

 

 Seje bøger for mænd om mandlig identitet, seksualitet og fælleskab blandt mænd. (Kvinder må også gerne læse med).

 Sørgmuntre historier

Sørgmuntre historier

Mange fortællinger er så sørgelige og tragiske, at de slet ikke er til at holde ud! Hvis det da ikke lige var for det glimt af humor, de fortælles med. Det er ikke store katastrofer, der rammer personerne i ortællingerne, men derimod hverdagsproblemer, som vi alle kan komme ud for. Erling Jepsens ”Kunsten at græde i kor” er nok den, mange tænker på, når man nævner sorgmuntre fortællinger. Der findes dog mange andre, de kan være svære at finde mellem andre romaner og her vil denne liste være en hjælp.

Bøger det er synd for

Bøger det er synd for

Morten Bagge – en kendt boganmelder i biblioteksverdenen – giver os her et udpluk af de mange gode bøger han har læst, som alt for ofte står hjemme på bibliotekets hylder. Altså bøger det er synd for. Skynd dig at læse dem !!!.

Litteraturliste -På landet

På landet

Hvordan er det egentlig at bo på landet. Er der større samhørighed og harmoni i små samfund? - og er drømmen om "simple living" tæt på naturen holdbar? Dette udvalg af nyere romaner giver forskellige svar. 

Det du ikke

Det du ikke nåede

Endelig tid til hængekøje, fly og sommerhus - og tid til at læse. Her er nogle af de bøger, som er udkommet, siden du sidst havde sommerferie. Rigtig god læselyst!

spænding

Spænding

Til sommerferielæsningen er der nu kommet et bud på en række gode spændingsbøger. Listen er opdelt i emnerne terrorisme, kidnapning, agenter, mafiaen og psykologiske thrillers.
 

kærlighed 

Kærlighed

Er du til kærlighedsromaner, er der et godt udvalg her til sommerferien. Liste indeholder et udvalg af nyere, romantiske, søde, hårde eller bare helt uforglemmelige kærlighedshistorier - både danske og udenlandske.



Emneliste -Bagsiden af medaljen

Bagsiden af medaljen

Mange af os drømmer om berømmelse. Om at være kendt, men hvad er omkostningerne ved at være kendt og berømt. Her er bøgerne hvor de kendte blottes - og du inviteres indenfor.

Pletskud - danske krimier

Pletskud - Danske Krimier

Sara Blædel er stærkt på vej til at opnå samme stjernestatus i reserveringskøerne, som f.eks. de svenske krimidronninger. Hun er et godt eksempel på, at også danske forfattere kan skrive spændende krimier med et godt plot og interessante hovedpersoner. Listen her indeholder de nyeste danske krimier.

 Emneliste -royale romaner

Royale Romaner

Her er der så en liste, der samler et bredt udbud af romaner om royale personer. Der er en overskuelig indgang til de enkelte danske personer, der findes bøger om. Derudover er der i slutningen af pjecen også bøger om udenlandkse royale personer. Dertil kommer også et lille udvalg af film, så vil du dyrke din indre royalist i romanform, er der her masser af inspiration at hente.

  

Litteraturliste - Når naturen tar magten

Når naturen ta´r magten

Emnelisten Når naturen ta´r magten medtager beretninger om alle de, der på den ene eller den anden måde har prøvet kræfter med naturen. For nogle gik det godt, for andre blev det et skæbnesvangert valg.

 

Emneliste - Lyst

Lyst

Emnelisten Lyst medtager nogle af de mest pirrende romaner, noveller, digte og tegneserier skrevet af anerkendte danske og udenlandske forfattere.
Udarbejdet af psykolog Sanne Neergaard.

Slægtsforskning

Slægtsforskning

Interessen for slægtsforskning er en konstant størrelse, som aldrig hører op. Denne nye emneliste er især målrettet mod nye slægtsforskere, der gerne vil vide noget om deres forfædre. Listen indeholder et udvalg af de bedste og mest grundlæggende håndbøger samt henvisninger til arkiver, adresser og foreninger.

Emneliste - Erindringer

Erindringer i forklædning

De biografiske romaner kan være drilske at finde mellem alle de andre romaner- derfor denne liste om det bedste af de nyere biografiske nordiske romaner efter 2000.

Litteraturliste -På syre

På syre

Lige siden de gamle græske filosoffer drak deres første glas vin, har alkohol og stoffer sat deres dybe spor i verdenslitteraturen. Hvad er der, der fascinerer os ved disse bøger? Måske mulighedden for at se samfundet fra bunden eller andre skæve vinkler. Litteraturlistens forfattere har selv været "på stoffer" eller formår at skrive, så man tror, de har. Udover litteratur omtales musik- og filmtitler.


 

Graphic novels

Graphic novels

Graphic vovels er et spændende og opsigtsvækkende tegneseriefænomen, der bryder med en række forestillinger om tegneserien som udtryksform.

Litteraturliste: Kultur i krydsfeltet

Kultur i krydsfeltet

Må man have tørklæde på i folketinget? Det har været et af de store spørgsmål i Danmark i 2007. Et eksempel på de spændinger, konflikter og dilemmaer, der opstår, når samfund, familie eller det enkelte individ skal navigere i det brændende multikulturelle krydsfeldt.
I dette udvalg af den bedste skønlitteratur og de bedste erindringer udgivet efter 2000 kan du læse videre og blive klogere på, hvad der sker, når øst og vest, syd og nord mødes. Elkelte klassiske værker og nogle få film er også med.

 

Litteraturliste - The butler did ...

The Butler did it....

Masser af ideer til fin sommerlæsning, hvis du er til nyere engelske krimier - og selvfølgelig er det ikke butleren, der er gerningsmanden...

 

Litteraturliste - 2. verdenskrig

2. Verdenskrig

Her finder du et udvalg af romaner, som handler om 2. verdenskrig i alle aspekter. Udover bøgerne er også medtaget et udvalg af film og spil, der ligeledes tager udgangspunkt i 2. verdenskrig.

Litteraturliste - Overlevelsesguide

Overlevelsesguide

Hvordan oplever du hverdagen i den moderne familie? Tidspresset vokser, så hvordan håndterer du at nå det hele og alligevel få et godt familieliv i en stresset hverdag? Denne litteraturliste for mødre og fædre er en hjælp til at tackle hverdagens ømme punkter i familien.


Litteraturliste - Elitesoldaten

Elitesoldaten

Hvad laver de egentlig i Jægerkorpset eller i Fremmedlegionen?
Denne liste er et udvalg af de bedste og nyeste beretninger, fagbøger, film og computerspil fra specialstyrke-verdenen.

Litteraturliste - Kvinder med hår på brystet

Kvinder med hår på brystet

Barske, tankevækkende og inspirerende historier om kvindelige personligheder –
kendte som ukendte …

Litteraturliste - Fra Bog til Biograf

Fra bog til biograf

Lige siden spillefilmens barndom har romaner og biografier inspireret til nogle af de mest kendte film. Udvalget i denne folder er både nye og ældre bøger, som alle er filmatiserede efter 2000.
Læs og se dem – så kan du selv vurdere, hvilken version der er bedst.

 

Litteraturliste - Magt og Spin

Magt & Spin

En folder med et bredt udvalg af bøger om magtens korridorer, kulden på toppen - om politik både i indland og udland

Litteraturliste - Gys

Gys. Nyere gysere

Gysergenren opstod i 1700-tallets England som den såkaldte "gotiske" roman. I dag har genren udviklet sig i mange retninger, overnaturlige som realistiske. Nogle forfattere har ligefrem dannet deres egen genre, f.eks. Steven King. Der findes dog mange andre gode gyserforfattere, også i nyere tid. Denne liste giver et overblik over nogle af disse.

Litteraturliste - Nyere danske forfattere

Nyere danske forfattere

Hvordan defineres "nyere"? Listen præsenterer et genreopdelt udvalg af dansk skønlitteratur for voksne, udgivet efter 2000 af forfattere, som har debuteret i 1990'erne eller efter årtusindskiftet.

Litteraturliste - Når virkeligheden overgår fantasien

Når virkeligheden overgår fantasien

Fantastiske menneskeskæbner, verdens brændpunkter, løgn og bedrag, mennesker der overskrider grænser, tragedier, ofre for ondskab og fanatisme, men også om håb og kampen for at vende tilbage til livet. Fællesnævneren for bøgerne og filmene i denne pjece er virkeligheden, der nogle gange er så ekstrem, at den overgår fantasien

Litteraturliste - De kongelige

De Kongelige

Alle mennesker har en god historie. Men på en eller anden måde har de kongelige en historie, som altid er mere interessant end alle andres...

Litteraturliste - Mord i nord

Mord i NORD

Norske, svenske og islandske kriminalromaner er i særklasse, og mange krimielskere går især efter nordiske forfattere.
Her er de bedste fra de seneste 10 år.

Chick-lit

Chick-lit. city-girl bøger, singleromaner - genrebetegnelserne er mange, men meningen den samme. Det handler om kvinder, kærlighed og jagten på Den Eneste Ene. Romaner om unge kvinder og hvordan de har det. En god chick lit er humoristisk, selvironisk og tankevækkende

Litteraturliste - En stifinder i slankejunglen

 

En stifinder i slankejunglen

Fedmeepidemien er over os! Samtidig er der utallige bud på at tabe sig eller holde den slanke linie, men forvirringen er stor, når det kommer til metoderne og hvad man skal (undgå at) spise, idet eksperterne gennem årene har skiftet signaler hver gang. Her er en liste med ny litteratur om emnet, herunder den psykiske side af sagen.

Litteraturliste - Renæssancen

Renæssancen

2006 er udnævnt til "Renæssanceår". Om dette kan man læse mere på www.renaessance2006.dk. Her er en litteraturliste, som belyser denne vigtige periode (ca. 1350-1600) i europæisk historie og kulturhistorie. Der præsenteres fag- og skønlitteratur samt film og musik.

Litteraturliste - Vejr og vind

Vejr og vind

På alles læber er spørgsmålet om, hvorvidt der for tiden sker klimaændringer og hvor store. Og hvilken betydning det vil få for jordens befolkning og økosystemer. Listen giver et bud på bøger og internetadresser, der giver læseren mulighed for at få mere viden herom og deltage i denne diskus

Litteraturliste - Når livets skjorte bliver for kort

Når livets skjorte bliver for kort

Døden kan være svær at tackle, og de efterladte skal udover sorgen forholde sig til mange praktiske forhold. Denne liste indeholder titler om at forholde sig til døden, om sorg og krise og om praktiske forhold efter et dødsfald

Litteraturliste - Besættelse og befrielse

Besættelse og befrielse

Der forskes i besættelsestiden som aldrig før, og trods tusindvis af udgivelser gennem årene kommer der stadig nye med ny viden. Denne liste rummer kun en brøkdel, og hovedvægten er lagt på alment tilgængelige værker, som med få undtagelser er fra de seneste år.

Litteraturliste - Da Vinci - og andre lærde mysterier

Da Vinci - og andre lærde mysterier

Med Umberto Eco's "Rosens navn" (1984) opstod en genre, som er blevet meget populær. Det handler om gåder, hvis løsninger gemmer sig i mystiske gamle skrifter, dokumenter eller tegn, og hovedpersonen bringes i sin søgen efter gådens løsning ofte i forbindelse med det mytiske, magiske eller okkulte, eller han kommer på sporet af hemmelige selskabr og sammensværgelser. Denne liste indeholder sådanne bøger.

Litteraturliste - H.C.Andersen

H.C. Andersen

2005 stod i H.C. Andersens tegn. Der er gennem tiden udgivet mere end 1000 romaner og biografier om forfatteren. Denne liste beskriver et lille og aktuelt udvalg.

Litteraturliste - Havlængsel

Havlængsel

Hvorfor står vi alle og glor ud over vandet, når vi kan komme til det? Hvorfor er huse med havudsigt meget dyrere end andre huse? Erik Wedersøe, der selv har sejlet oceanerne tynde, har med denne liste gjort et forsøg på et svar.

Litteraturliste - Storbyen i romanen

Storbyen i romanen

Storbyen er hovedperson i disse bøger og danner mere end blot baggrund for handlingen. Den er både en ramme, et faktor, og en eksistens. Byen er vidne til den store succes og den udslettende fiasko. Den er sanselig og kontrastfyldt og rummer alle sociale lag, nationaliteter og oplevelser.

Litteraturliste - Bøger om kræft

Bøger om kræft

Listen er Suzanne Bjerrehuus' personlige bud på gode titler til den, der kommer i den svære situation at få kræft, som hun selv gjorde.

Litteraturliste - Hus, hjem og have

Hus, hjem og have

Boligens og havens stil og indretning fylder mere end nogensinde i mediebilledet. Her er en litteraturliste med inspiration til fornyelser.

Litteraturliste - Kong Arthur og andre filmhelte

Kong Arthur og andre filmhelte

Filmhelte er typisk af hankøn og tillægges oftest overordentlig gode evner til at løse de problemer, som tårner sig op. De er forbilleder, idoler. Denne liste omhandler nogle eksempler.

Litteraturliste - Romaner med musik

Romaner med musik

Denne liste er et forslag til at læse gode bøger (mest romaner), hvor musikken har en særlig rolle i handlingen, og så høre denne musik imens. Listen er ordnet efter musikgenrer, og der er for hver bog valgt et enkelt musikstykke, men der kan gemme sig mange andre stykker i handlingen.

Litteraturliste - Simple living

Simple living

Mange mennesker er i dag fanget ind i et ræs af arbejde, fritidsaktiviteter, pligter og krav, som giver stress og dræner os for tid og energi. "Simple living" er et hot modeord, men også et seriøst bud på at tackle hverdagen bedre for derved at opnå bedre balance mellem vores indre og ydre verden. I denne liste findes en række bøger, artikler og hjemmesider herom.

Litteraturliste - Humor med mere

Humor med mere

Humor er ikke sådan at definere og blive enige om. Man taler om sort, tør, grov, fin humor m.m. Denne listes titler er opdelt i de "skæve", de "forvirrede", de "satiriske" og de "platte", men det overlades til læseren selv at bedømme dem.

Nye krimier 2005

Her er et udvalg af nyere krimiforfattere, som har udgivet krimier siden 2000. Listen indeholder også gode netadresser om kriminalromaner.

Søg i Solrødbasen
Find bøger, musik m.m.
Se dine lån
CPR-nr./lånerkortnr.
Pinkode
Kontakt
Solrød Bibliotek
Solrød Center 4,
2680 Solrød Strand

Tlf. 56182800
Fax. 56182825
E-mail bibliotek@solrod.dk
Vis mere

Ris og ros

Har du kritik eller ros til biblioteket,
vil vi gerne høre fra dig.

Siden er sidst ændret: 19-03-2010
Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand - Tlf. 5618 2000 - Fax 5618 2020 kommunesolrod.dk Åbningstider EAN-numre